Derfor bør du vælge en trampolin til nedgravning

Trampolin til nedgravning

En trampolin er underholdende for hele familien, og især når sol og varme melder sin ankomst, er det dejligt med sjove aktiviteter udenfor.

Inden du investerer i en trampolin, skal du tage stilling til, om den skal være fritstående eller nedgravet. Du kan her læse, hvorfor det er en god idé at rette blikket mod en nedgravningstrampolin, og hvilke tanker du skal have gjort dig, inden du køber.

Børnene får mere sikkerhed

Den måske største fordel ved at vælge en trampolin til nedgravning er, at du og dine børn får langt større sikkerhed. Som navnet siger, er trampolinen gravet ned i jorden. Hvis uheldet skulle være ude, har dine børn på den måde ikke så langt at falde, som de har ved en fritstående trampolin.

Vælger du en nedgravningstrampolin, er dens kant kun 10-20 cm. over græsplænen, hvilket giver dine børn en langt mere sikker legeplads at boltre sig på, og det skaber større tryghed for både dig og børnene.

Overvejelser du bør gøre dig

Har du besluttet dig for at investere i en trampolin til nedgravning, er der nogle overvejelser, du skal have gjort dig, inden du køber.

En af de ting, du skal du have tænkt over, er, hvem der hovedsageligt vil bruge den, og hvor mange der skal kunne være på den ad gangen. Det er også en fordel, hvis du har overvejet, hvor mange kilo den skal kunne bære. Det har nemlig betydning for, hvilken model du skal vælge.

Noget andet, du bør beslutte dig for, er, om trampolinen skal have kantbeskyttelse i form af en kraftig og tyk kant. Har du børn, er det meget fordelagtigt, da risikoen for, at de falder og kommer til skade, bliver langt mindre.

Du kan klare nedgravningen selv

Der er ingen grund til at hyre folk til at nedgrave trampolinen. Det kan du sagtens klare selv med en skovl og en trillebør, og du kan gøre det til en weekendaktivitet med dine børn. Dog skal du sikre dig, at du har sat dig ind i, hvordan nedgravningen skal klares.

Det vigtigste er, at du har en rettesnor at grave efter i form af en cirkel i trampolinens størrelse. Saml f.eks. dens ramme og grav langs kanten af den, eller rids en cirkel i plænen ved hjælp af en pløk og en snor.

På den måde er du sikker på at gøre det rigtigt første gang, og du sparer en masse tid, der i stedet kan bruges på trampolinsjov.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Udfyld alle felter med*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*