Bodyman Anmeldelse

Følg
8.3

Bedømmelse

9.7

Brugerbedømmelser

Bodyman er en danskejet virksomhed, som har haft stor succes på markedet for kosttilskud i mere end femten år. Den danske virksomhed har hovedkontor i Aalborg, hvorfra der også drives en fysisk butik. Bodyman er også at finde i Aarhus. I denne anmeldelse vil vi udelukkende koncentrere os om bodyman.dk – virksomhedens webshop.

Bodyman
Bodyman header

Bodyman er en dansk virksomhed, som har specialiseret sig i at sælge kosttilskud både online og offline. I skrivende stund driver virksomheden to butikker - i henholdsvis Aalborg og Aarhus. Foruden de to butikker er virksomheden til stede på nettet – via bodyman.dk – som hver dag bliver besøgt af mange tusinde aktive danskere.

Bodyman blev grundlagt d. 18. september 2003 og hører dermed til blandt de ældste forhandlere af kosttilskud herhjemme. Du kan blive meget klogere på den danske virksomhed ved at læse vores nyeste anmeldelse.

Bodyman ApS

Lyngvej 1c

DK-9000 Aalborg

Bodyman er et brand, som de fleste aktive danskere har stiftet bekendtskab med på den ene eller anden måde. Der er nemlig tale om en af de største forhandlere af kosttilskud herhjemme. Deres udvalg spænder meget bredt – lige fra træningstøj og træningsudstyr til kosttilskud og helsekost. Med andre ord kan du købe alt, hvad du skal bruge i din aktive hverdag. Der er ikke en finger at sætte på denne virksomhed, når det kommer til udvalg, da bodyman.dk udbyder mange tusinde attraktive produkter.

Bodyman webshop

Bodyman.dk – forside

Bodyman forhandler bl.a. fitnessprodukter fra følgende kendte brands:

  • Adidas
  • Bodylab
  • Maxim
  • Nike
  • Nocco
  • Red Bull
  • Nutramino
  • Nutrilett
  • Hugo Boss
  • GASP

Du kan finde den komplette liste over deres mærker på undersiden, mærker. Find denne underside via topmenuen.

Levering

Bodyman fører et stort udvalg, jovist, men hvordan og hvorledes med deres leveringstid? Forhandleren reklamerer med, at de tilbyder hurtig levering, og det løfte må man sige, at de holder til punkt og prikke. Som kunde har du nemlig mulighed for at få leveret kosttilskud og andre træningsrelaterede produkter inden for 24 timer. Bestiller du i dag, så er det meget sandsynligt, at du vil få leveret produkterne den næstkommende hverdag. Dog må man påregne lidt ekstra leveringstid, hvis det ønskede produkt er på fjernlager, udsolgt e.l.

Bodyman fordele

Bodyman.dk – header (fordele)

Prisniveau

Dernæst vil det være interessant at kigge på prisniveauet, som ligeledes er en meget vigtig faktor. Bodyman er ikke altid billigst – og så alligevel; de tilbyder nemlig prisgaranti. Finder du mod forventning et produkt billigere hos en konkurrerende virksomhed, så kan du få prisgaranti og yderligere 10 % i rabat. Det må siges at være meget attraktive vilkår. Dette sikrer nemlig, at du aldrig skal betale overpris for træningsprodukter. Bodyman har oplistet en række betingelser for deres prisgaranti. Find disse på deres hjemmeside.

Kundetilfredshed

Bodyman oplyser, at de har betjent mere end 500.000 kunder gennem tiden. Det er i sig selv et flot resultat, men hvor stor en andel af disse kunder har været tilfredse? Det kan man få et indblik i via trustpilot.dk, hvor der foreløbigt er blevet skrevet og udgivet mere end 5.000 anmeldelser. Bodyman har fået bedømmelsen fremragende.

Deres kundeserviceafdeling er tilgængelig alle dage fra mandag til fredag via både telefon og e-mail. Dermed er der rig mulighed for at få hjælp ved behov.

Bodyman - kurv

Bodyman.dk – kurv

Brugervenlighed

Slutteligt har vi kigget på brugervenligheden, som bekendt er en væsentlig faktor. Bodyman.dk er måske ikke verdens mest attraktive webshop, hvis du spørger en grafiker, men rent teknisk er shoppen bestemt skruet godt sammen. I vores test af webshoppen kunne vi erfare, at alt fra bestilling, betaling og valg af leveringsform var let som en leg. Alt i alt er det en fornøjelse at handle på bodyman.dk, idet det er både sikkert, nemt og hurtigt.

Bodyman – virksomhedsoplysninger

Bodyman ApS
Lyngvej 1c
9000 Aalborg

Web: https://www.bodyman.dk/

E-mail: info@bodyman.dk

Telefon: 81114649

Plusser

  • Prisgaranti
  • Stort udvalg
  • God service
  • Levering inden for 24 timer
  • 500.000 tilfredse kunder
  • Fragt fra 19 kr.
  • Mulighed for gratis fragt
  • Mange tilbud

Minusser

  • Ekstra gebyr ved returnering
  • Langsom behandling af retursager
8.3

Bedømmelse

9.7
1 stemme
Bedøm
Submit
Din vurdering
0